Info om Ukraine

karta_uaLANDEFAKTA UKRAINE.

Geografi

Landets størrelse: 603.700 km2.
Nabolande: Polen, Hviderusland, Rusland, Moldova, Rumænien og Slovakiet.
Antal indbyggere: 46,5 mio. indbyggere.
Hovedstad: Kiev.
Sprog: Ukrainsk, russisk.
Tidszone: + 1 time før Danmark
Religion: Russisk ortodoks
Valuta: Grivna
Visum: Danskere behøver ikke visum

HovedstadKiev

Landekode+380
Befolkningstal41,98 millioner (2019) Eurostat
ValutaUkrainsk hryvnia

Regering

Statsoverhoved Præsident Volodymyr Zelenskyi

Regeringsleder Statsminister Denys Shmygal

Udenrigsminister Dmytro Kuleba

Med en befolkning på godt 42 mio. og et areal på 603,700 kvadratkilometer (14 gange Danmark) er det østeuropæiske Ukraine sammenligneligt med Frankrig. Økonomisk ligger landet noget tilbage i forhold til Vesteuropa med et BNP per indbygger i købekraftsparitet på 6.300 US dollars eller ca. en femtedel af Danmarks. Landet har dog i de seneste år udvist vækstrater, der ligger noget over Danmarks. Generelt er landet politisk og økonomisk i hastig udvikling.

Ukraine blev uafhængigt i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i 1991. Landet erklærede sig selvstændigt og suverænt den 24. august 1991, hvilket blev bekræftet ved en folkeafstemning et par måneder efter. Landet har også været selvstændigt i tidligere tider. Hovedstaden Kiev var bl.a. centrum for den første statsdannelse i det østslaviske område, Kiev Rus, som i sin storhedsperiode i det 10. og 11. århundrede var den stærkeste stormagt i Europa med markante relationer og gensidig indflydelse med de skandinaviske kongeriger.

De største byer er Kiev (3,3 mio. indbyggere), Kharkiv (1,5 mio.), Dnipropetrovsk (1,1 mio.), Donetsk (1 mio.) og Odessa (1 mio.). En del danske personer og virksomheder har valgt at slå sig ned i og omkring den vestukrainske by Lviv med 730.000 indbyggere.

Økonomisk situation:
År 2000 blev et vendepunkt for den ukrainske økonomi. For første gang siden selvstændigheden opnåedes en positiv vækst. Denne har fortsat siden. I 2004 blev væksten på 12.1% (men ligger dog stadig kun på godt 60% af bruttonationalproduktet i 1991). Inflationen er bragt under kontrol, og realindkomsten er begyndt at stige. Privatforbruget steg således med 12% i 2004. Der er dog stadig en udbredt utilfredshed i befolkningen med levestandarden. Den personlige indkomstskat er på 13%, og virksomheders overskud beskattes med 25%. Korruptionen er fortsat et alvorligt problem for økonomien, og retssystemet fungerer stadig kun i ringe omfang som garant for retssikkerheden. Den nye ukrainske regering har sat en løsning på begge problemer højt på den politiske dagsorden.

Ukraines vigtigste eksportartikler er: Militærudstyr, metaller, rør, maskiner, benzinprodukter, tekstiler og landbrugsvarer.

De bilaterale dansk-ukrainske økonomiske forbindelser er inde i en meget positiv udvikling. Omfanget af danske investeringer i Ukraine fordobledes i 2003 og har nu nået op omkring 350 mio. kr. Den danske eksport til Ukraine er stadig ca. 2 gange større end importen. Danmarks eksport til Ukraine var i 2004 på 1.192,1 mio. kr. Danmarks import fra Ukraine var i 2004 på 646,2 mio. kr.

Udenrigspolitisk situation:
Ukraines geografiske placering mellem EU og Rusland har naturligt inspireret til en udenrigspolitik, som søger gode forbindelser til begge sider. Ukraine er fortsat dybt afhængig af russisk energiforsyning, ligesom den økonomiske vækst i væsentlig grad skyldes øgede økonomiske kontakter med Rusland. Den russiske ledelse gav under præsidentvalgkampen markant støtte til den tabende Janukovitj. Efter præsident Jusjtjenkos besøg i Moskva umiddelbart efter sin indsættelse synes det bilaterale forhold normaliseret. Hertil kommer et ønske om gode forbindelser også med USA og NATO. Ukraine har indgået samarbejdsaftaler med såvel EU og NATO og en venskabsaftale med Rusland. Ukraine vil kunne drage fuld nytte af EU’s Naboskabspolitik ved en målrettet gennemførelse af den i februar 2005 godkendte handlingsplan for de næste tre år. EU har endvidere tilkendegivet at ville støtte den nye ukrainske ledelses ønske om styrkede forbindelser til EU ved en række konkrete tiltag.

Ukraine er bl.a. medlem af FN, Europarådet samt OSCE, og arbejder på snarlig optagelse i WTO (Februar 2008).

Ukraine har bestandig været tøvende med at gå fuldt ind i SNG-samarbejdet mellem de tidligere Sovjetrepublikker (minus de baltiske). Man har holdt sig til de mere økonomisk inspirerede SNG-samarbejdsprojekter, som der i øvrigt aldrig er kommet målbare resultater af. Det nye ”forstærkede” samarbejde med betegnelsen ”Det Fælles Økonomiske Rum” mellem de fire SNG-lande: Rusland, Kazakstan, Belarus og Ukraine synes dog stadig i visse kredse at skabe håb om udbygning af de fire landes økonomiske kontakter, i første omgang gennem oprettelsen af en frihandelszone, senere muligvis en toldunion og til sidst en egentlig møntunion.

Ukraine deltager med ca. 1.500 mand i den amerikansk ledede koalitionsstyrke i Irak (i den polske sektor), men har tilkendegivet at ville trække deres styrker hjem i slutningen af 2005. Derudover har Ukraine knap 300 mand i Kosovo (KFOR).
Dansk bistand til Ukraine
Ukraine er omfattet af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram gennem dels to regionale programmer, medieprogrammet og programmet til bekæmpelse af menneskehandel, dels et civilsamfundsprogram særligt for Ukraine.

Medieprogrammet sigter på at styrke mediernes evne til at bidrage til demokratiske samfund, mens programmet til bekæmpelse af menneskehandel fokuserer på både forebyggende aktiviteter, retshåndhævelse og kapacitetsopbygning hos myndigheder og civilorganisationer. Civilsamfundsprogrammet sigter på at fremme demokratiske processer og bidrage til et samfund baseret på retssikkerhed og respekt for menneskerettighederne ved at støtte udviklingen af bæredygtige civilsamfundsorganisationer. Endvidere er et nyt program, der sigter på reform af den offentlige sektor i Ukraine, under forberedelse.

For yderligere information om indsatsen i Ukraine henvises til
Naboskabsprogrammets hjemmeside.

Støtten til Ukraine er del af Udenrigsministeriets bilaterale naboskabsprogram, der har til formål at fremme åbne, demokratiske retssamfund baseret på en stabil politisk og økonomisk udvikling i EU’s nabolande mod øst og sydøst.